ASIS Denmark har i over 20 år bidraget med netværksaktiviteter på tværs af den danske sikrings- og sikkerhedsbranche.
Som en national forening under ASIS International, organiserer ASIS Denmark Chapter 228 forenings-/netværksaktiviteter flere gange i løbet af året. ASIS International, har over 34.000 medlemmer globalt og er den største organisation for fagfolk inden for sikkerhed og sikring. Som medlem af ASIS International, får du mulighed for adgang til uddannelsesprogrammer og -materialer, virtuelle og fysiske arrangementer, samt et kæmpe internationalt netværk.
I ASIS Denmark har vi en bestyrelse, der kontinuerligt arbejder på inspirerende aktiviteter og oplevelser for vores medlemmer. Dette søger vi nu en studiemedarbejder til at hjælpe os med. Opgaver kan variere med vil typisk være i forbindelse med:
- Udvikling af indhold til og opdatering af foreningens hjemmeside og LinkedIn
- Koordineringsassistance til medlemsarrangementer og -møder
- Praktiske ad hoc-opgaver ifm. medlemsarrangementer og -møder
- Bidrage til at sprede budskabet om ASIS Danmark på relevante studier i Danmark
Arbejdet er fleksibelt og der er til dagligt, intet fast arbejdssted. Medlemsmøderne finder sted forskellige steder i landet, og din deltagelse aftales som udgangspunkt fra gang til gang. Du skal forvente ca. 5 timers arbejde om måneden.
Din erhvervserfaring er ikke vigtig, men vi lægger vægt på at du ønsker at udvide dit netværk og engageret vil bidrage til at skabe et aktivt dansk netværk i sikrings- og sikkerhedsbranchen.
Vi søger dig der er energisk og har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver, samt arbejder godt sammen med andre.
Det er et krav, at du har en ren straffeattest og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi kan tilbyde dig:
- Gratis årsmedlemskab af ASIS International og ASIS Danmark.
- Samarbejde med dygtige og flinke kolleger i sikrings-og sikkerhedsbranchen.
- Et spændende og alsidigt studiejob, hvor du bliver hjulpet til at skabe et solidt netværk til din fremtidige karriere.
Hvis du har lyst til at hjælpe os med at udvikle ASIS Denmark send os dit CV og en kort motiveret ansøgning til naestformand@asisdanmark.dk.
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Formand Jesper Florin på tlf. 5135 3707 eller Næstformand Thomas Pedersen på tlf. 2363 1103.